MusikDJ – Kendte DJs
Hvad er en DJ?
DJ også kaldet disc jockey er den engelske betegnelse for en skiverytter eller pladevender på dansk. I Danmark er DJ er dog den mest anvendte benævnelse i dag. En DJ afspiller forudindspillet musik for det fremmødte eller lyttende publikum. Indenfor DJ-genren findes der forskellige typer af DJ’s.
Der er eksempelvis en radio-DJ, som spiller musik gennem radioen eller på nettet. En anden type af DJ’s er club-DJ’s, der spiller musik på barer, klubber og diskoteker. Derudover findes der mobil-DJ’s, som langt de fleste af de danske DJ’s betegnes som, da de benytter deres eget udstyr. Denne type DJ’s spiller til begivenheder såsom julefrokoster, fødselsdage, bryllupper, privat og firmafest.
En fjerde type DJ er battle-DJ’s, som bruger en pladespiller og mixer til at manipulere optagede lyde, og derved producere ny musik live. Denne type DJ’s deltager oftest i forskellige konkurrencer verden over. Resident DJ’s er personer, som spiller på et bestemt spillested regelmæssigt eller permanent. Det kan eksempelvis være et bestemt diskotek, en klub eller tv-station. Derudover findes der også producer-DJ’s, som laver remixer af populære klubsange, originale numre eller numre, som er ”overgangsvenlig”.
Hvis en DJ spiller og blander meget musik indenfor en bestemt type musikgenre, kan DJ’en få titlen på denne genre. Eksempelvis kaldes en DJ, som spiller hip hop-musik for en hiphop-DJ, eller en DJ, der spiller techno-musik for en techno-DJ osv.


